Mette Frederiksens opsigtsvækkende udmelding om danskernes pensionsalder kan blive en »boomerang for regeringen«

Hvis der ikke snart kommer klarhed om danskernes pensionsalder, kan det få negative konsekvenser for Socialdemokratiet. Sådan lyder vurderingen fra politisk kommentator Hans Engell. »Mette Frederiksen og S har brug for, at der er ro og faste rammer omkring folkepensionen. Hvis der er noget, de socialdemokratiske vælgere ikke bryder sig om, så er det, at der er usikkerhed og uro omkring deres pensionsforhold.« Der er endnu ikke kommet noget konkret på banen fra statsminister Mette Frederiksen (S), siden hun i Berlingske i august åbnede for at ændre velfærdsaftalen fra 2006, der betyder en automatisk stigning i pensionsalderen. I kølvandet på statsministerens melding tror et stigende antal danskere, at folkepensionen ikke vil eksistere i sin nuværende form den dag, de går på pension. Faktisk tror langt størstedelen af dem, at den vil blive direkte forringet. Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for pensionsselskabet Velliv, som Berlingske beskrev fredag. Konkret svarer 41 procent af et repræsentativt udsnit af danskerne, at de ikke tror folkepensionen vil se ud som i dag, når de går på pension. Og af dem tror 96 procent, at den vil blive forringet. I maj – før statsministerens udmelding – svarede 28 procent, at de ikke forventer, at folkepensionen vil blive fastholdt i sin nuværende form. Tallene overrasker ikke politisk kommentator Hans Engell. »Danskerne har lettere ved at tro på, at politikerne nu kaster hele pensionsspørgsmålet op i luften, og så ender det nok snarere med noget, vi ikke bryder os om, end det modsatte,« siger han og fortsætter: »På den måde har Mette Frederiksen sat en debat i gang, som sagtens kan blive en boomerang for regeringen, fordi den skaber usikkerhed.« Tager det internt i regeringen I undersøgelsen fra Velliv kan man se, at det er alle aldersgrupper, der er blevet mere usikre på folkepensionen efter meldingen fra Mette Frederiksen. Blandt de personerne fra 35 og til 49 år er det hele 59 procent, som mener, at folkepensionen ikke eksisterer i sin nuværende form, når de en dag skal bruge den. De tror stort set alle på en forringelse – enten i form af en højere pensionsalder, end de nuværende regler lægger op til – eller ved at ydelsen for folkepensionen bliver sat ned. Usikkerheden blandt danskerne har spredt sig som ringe i vandet i kølvandet på udmeldingen fra statsministeren, mener eksperter, som Berlingske har talt med. Det store problem er, at Mette Frederiksen kun har sagt, at hun vil lave aftalen om. Men sidenhen har hun været tavs omkring, hvad hun konkret ønsker at ændre ved i velfærdsforliget. Berlingske har spurgt de to andre regeringspartier, Venstre og Moderaterne, men det bliver man hellere ikke meget klogere af. Venstre er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse, og fra politisk ordfører for Moderaterne Monika Rubin lyder det, at partiet godt kan leve med det nuværende velfærdsforlig fra 2006, men også gerne vil være med til at ændre det. Kommer der til at være nogle forhandlinger før eller efter et valg? »Det kommer jeg ikke til at svare på,« siger Monika Rubin. Skal ske inden næste valg Velfærdsforliget er strikket sådan sammen, at regeringen og Folketinget hvert femte år skal tage stilling til, om alderen for folkepensionen skal stige. Det vil i givet fald træde i kraft 15 år senere. I øjeblikket er pensionsalderen 67 år, og den stiger til 68 år i 2030 og 69 i 2035. Det ligger fast. I 2025 skal Folketinget stemme om, hvorvidt folkepensionsalderen skal stige til 70 år fra 2040. Foreløbig har Mette Frederiksen kun sagt, at Socialdemokratiet vil stemme for en stigning i pensionsalderen til næste år, men det bliver sidste gang efter det nuværende forlig. Blandt en lang række af oppositionspartierne i Folketinget mener man, at statsministerens luftige meldinger er årsagen til den usikkerhed, der nu er opstået blandt danskerne. Berlingske har talt med Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, SF og Liberal Alliance. De kræver alle, at regeringen indkalder til forhandlinger om et nyt velfærdsforlig inden næste valg. Både Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, SF og Enhedslisten mener, at regeringen faktisk har et ret godt udgangspunkt for at sætte gang i nogle forhandlinger i form af rapporten fra Pensionskommissionen, der kom i foråret 2022. Den lægger op til en lidt mildere stigning i danskernes pensionsalder, end den der er i velfærdsforliget. Det vil eksempelvis betyde, at den forventede folkepensionsalder for dem, der i 2022 er 18 år, falder med to år – nemlig fra 74,5 år til 72,5 år. Ifølge den seneste rapport om den danske økonomi fra de økonomiske vismænd vil den model også sikre holdbarheden for den danske økonomi. Groft oversat betyder det, at vi godt kan hæve pensionsalderen lidt mindre end der er lagt op til i velfærdsforliget fra 2006, uden at de fremtidige generationer skal slås med en bundløs offentlig gæld. »Pensionskommissionens rapport er et rigtig, rigtig fint udgangspunkt for forhandlingerne. Det er også derfor, at det ikke giver nogen mening at vente. Der er jo netop et godt grundlag at tage fat på,« siger formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg. Hun er allerede klar til at møde op til forhandlinger tirsdag i næste uge, fortæller hun. Får mere frihed Fra Radikale Venstre lyder næsten samme melding, men med en ekstra tvist på. »Det er et godt sted at starte med Pensionskommissionen. Men det er en meget vigtigt ting for os, at der vil være nogle kompenserende ordninger, hvis vi ændrer på stigningen i danskernes pensionsalder,« siger finansordfører og næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe, Samira Nawa. Også SF og Enhedslisten er positive over for kommissionen som udgangspunkt for at forhandle om pensionsalderen. »Jeg synes absolut, at pensionskommissionens indspark er meget relevant i de her diskussioner. Men det med indekseringen kan ikke stå alene for os. Vi mener også, at der først og fremmest er brug for, at vi får styrket Arne Pensionen og lappet hullerne i seniorpension,« siger Signe Munk, politisk ordfører i SF. I Enhedslisten ser man slet ikke, at pensionsalderen stiger yderligere, men man er parat til at forhandle på basis af kommissionen. »Vi synes, at det ville være et skridt i den rigtige retning, hvis man lavede den her langsommere indeksering. Det er ikke det, vi ønsker, men det er klart, at hvert år danskerne får mere frihed i alderdommen, synes vi er godt,« lyder meldingen fra politisk ordfører Pelle Dragsted (EL). Ingen god situation Blandt de partier, som Berlingske har talt med, kræver de alle en afklaring fra Mette Frederiksen inden foråret i 2025, hvor partierne netop skal stemme om en forøgelse af pensionsalderen. Indtil videre har Mette Frederiksen meldt ud, at det vil være sidste gang, at partiet stemmer for en automatisk stigning af pensionsalderen. Der er ingen tvivl om, at meldingen fra den socialdemokratiske formand kom som en overraskelse fra de to andre regeringspartier, mener Hans Engell. »Mette Frederiksen har åbnet lidt af en Pandoras æske ved at tage hul på det her spørgsmål. Fordi det er en farlig sag,« siger han. »Hvis der er noget, der optager danskerne, så er det deres sundhed, boligforhold og så er det deres pensionsforhold. De tre ting er emner, hvor rigtig store vælgergrupper er sårbare og meget engagerede.« Derfor er det afgørende, at der kommer klarhed omkring pensionsspørgsmålet, vurderer Hans Engell. »For regeringen vil det være et kæmpe stort problem, hvis hele det her pensionsspørgsmål kommer til at stå åbent det næste halvandet år frem til et folketingsvalg. Det efterlader ikke regeringen i nogen god situation.« Pensionsordfører for Socialdemokratiet, Frederik Vad, afviser kritikken fra Hans Engell. »For os er det her ligeså lidt strategi, som kampen for at give tidlig tilbagetrækning til folk med lange arbejdsliv, og kampen for at give mere i løn til pædagoger og fængselsbetjente, var i sin tid. Det handler og politik,« siger Frederik Vad og fortsætter: »Vi tror på, at en ret stor del af danskerne er enige med os i, at pensionssystemet er for uretfærdigt på den lange bane,« siger Frederik Vad. Om forslaget fra Pensionskommissionen siger han, at en del af arbejdet med at lave »et retfærdigt« pensionssystem vil være forslag og analyser, vi »allerede kender til«. »Men det er for tidligt at sige noget konkret om det nu,« siger Frederik Vad. https://www.berlingske.dk/oekonomi/mette-frederiksens-opsigtsvaekkende-udmelding-om-danskernes-pensionsalder